1500 Søfolk blev derude

Da tyskerne invaderede Danmark, 9 April 1940, strandede tusinder af søfolk, ude i verden, nogle kom til Danmark via neutrale havne, men ca. 6000, valgte at blive, og gik i allieret tjeneste. 
Mellem 1500 og 2000 overlevede ikke krigen.
Det er og var en skænsel, at de Danske søfolk ikke fik den anerkendelse, som de havde fortjent, efter krigen, hvorimod modstandsbevægelsen, blev hædret, og stadig hædres hvert år 4 maj.
Søfolkene blev aldrig omtalt, trods deres indsats for freden.
I Amerika og England blev de hædret, krigen i Stillehavet var aldrig blevet vundet uden søfolkene. England overlevede kun for Atlant konvojerne, og Rusland fik forstærkning takket være Murmansk konvojerne, trods deres frygtelige tab, fortsatte konvojerne. 
Danske søfolk, var med overalt, Invasionen i Normandiet,de var med i Salerno og Anzio, de var med i Stillehavet,de var i HongKong, da Japanerne kom, de var med i Singapore, de var i Indonesien, og mange måtte sidde i Japanske lejre til krigens slutning, de var med i Shanghaj, de var med i Atlantkonvojerne, de var i Middelhavet,de var i Murmansk, de var med overalt,de satte livet på spil, hver eneste dag.Men Danmark har desværre aldrig sagt Tak.
 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE